Denne Blend/Tendes  kvalitet fra Hjertegarn er en af de klassiske kvaliteter, som mange strikkere kan huske fra mange år tilbage. Det er et skønt all-round garn, der egner sig ligeså godt til børnetøj, som hobbyprojekter og til strik eller hækling.

Den skønne blanding af bomuld og akryl giver garnet alle bomuldens bedste kvaliteter samtidig med at akrylen tilfører en lethed, slidstyrke og formfasthed, der ikke findes i rent bomuldsgarn. Herunder finder du info om garnet og skøn inspiration til dit næste projekt med Hjertegarn blend/tendens.

Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.

Information on garnet:

  • Materiale: 50% Bomuld, 50% Akryl
  • Garngruppe: A (23 – 26 masker)
  • Anbefalede pinde: 3 mm
  • Anbefalede hæklenål: 3 mm
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 150 meter
  • Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 26m x 34p
  • Andet: Finvask 40°C / Tørres fladt

Strik til voksne og børn

Med det bløde og lette garn er der rigtig mange muligheder for at strikke næsten alle modeller du kan finde.

Fordi garnet findes i en hel regnbue af forskellige farver, giver det samtidig muligheden for at give modellerne dit helt eget udtryk gennem dine yndlingsfarver og sammensætninger.

Strikker du ofte til børn ved du også, at det kræver et slidstærkt garn, for at tøjet kan bruges gennem længere tid uden at blive trist og slidt at se på.

Med Blend/tendens får du både de gode og bløde egenskaber fra bomulden men også den nærmest uopslidelige holdbarhed fra akrylen, der virkelig gør garnet helt perfekt til baby og barnestrik

Når du omvendt strikke til dig selv, er det ikke i ligeså høj grad de slidstærke egenskaber, der taler mest for at vælge dette garn, men derimod den lethed akrylen tilføjer.

Bomuld er som udgangspunkt et tungt garn og når det strikkes på små pinde, betyder det, at du skal bruge en hel del garn for at strikke en almindelige bluse med lange ærmer. Derfor er det en stor fordel, at garnet er lettere og derfor har en længere løbelængde end andre bomuldsgarner.

Værd at vide om Hjertegarn Blend/Tendens

Garnet er helt perfekt til små cardigans eller lette sommertoppe. Hos Hjertegarn finde du en lang række smukke opskrifter, der er udviklet specielt til dette garn, men har du forelsket dig i en anden opskrift, kan du snildt vælge at bruge blend/tendens til at strikke den i.

Det vigtigste du skal være opmærksom på, er at strikkefastheden passer, når du vælger hvilket garn du skal strikke i.

Strikkefastheden betyder kort sagt, at der måles hvor mange masker og rækker, der går på at strikke en 10x10cm firkant. Herudover er det er strikkefastheden, der sørger for at det færdige projekt passer med de mål, der står i opskriften.

Passer din strikkefasthed ikke helt, kan du prøve at gå ½ pind ned, hvis det er fordi du har for få masker på 10 cm. Omvendt kan du gå ½ pind op, hvis du har for mange masker på 10 cm.

Garnet egner sig også rigtig godt til hækling af små dyr eller tæpper, der skal kunne holde til lidt af hvert. De små, hæklede uroer, der er meget populære blandt nybagte forældre i tiden er et perfekt projekt til blend/tendens.

Se alle kvaliteterne fra Hjertegarn her

Author

Comments are closed.