Denne Hjertegarn Extrafine Merino 150 kvalitet er merino til dig, der har en stor kærlighed til små pinde og projekter, der godt kan tage lidt tid at blive færdig med. Det er en tynd og lækker kvalitet, der virkelig lægger op til både voksen og børnestrik på grund af sin utroligt bløde overflade.

Som sin storebror Extrafine Merino 120 er denne kvalitet et klassisk sted at begynde, hvis du er ny i strikkeverdenen. Det er et blødt og let garn, der strikkes super smukt og jævnt op og derfor er egnet til projekter, hvor et enkelt udtryk kalder på smuk udførelse.

Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.

Informationer om garnet

  • Materiale: 100% Uld
  • Garngruppe: A (23 – 26 masker)
  • Anbefalede pinde: 2,5 – 3 mm
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 150 meter
  • Strikkefasthed: 10 cm = 24m
  • Andet: Finvask eller Uldvask 30ºC / Brug aldrig skyllemiddel / Tørres fladt

Babystrik

På grund af sin blødhed og strikkefasthed egner denne merino sig helt perfekt til babystrik. At garnet hører ind under garngruppe A betyder, at der kommer lette og tynde projekter af pindene, når der strikkes i denne kvalitet.

Små huer og cardigans til helt små babyer skal være bløde og ikke for tykke, for de helt små kan ikke selv regulere kropstemperaturen samtidig med, at deres hoveder er det sted de kommer af med varme. Derfor er det så vigtigt, at der ikke bliver hverken for varmt eller koldt for sådan en lille størrelse.

Med sine klassiske egenskaber som kendes fra alle uldgarner, giver merino 150 både den varme og isolation, som holder hovedet varmt, men også åndbarhed, der gør at baby kan komme af med varmen igen.

Garnet er herudover superwash-behandlet, så det kan gå i vaskemaskinen på 30 grader uden at tage skade af det eller miste formen. Det er ren rigtig vigtig ting, når der er tale om tøj til de helt små størrelser.

Klassiske modeller

Det er også et oplagt valg, hvis du ønsker at strikke nogen af de klassiske retromodeller, der er kommet tilbage i modebilledet igen.

Størstedelen af disse modeller strikkes netop på de helt små pinde og har mange små og fine detaljer, der vil træde gode frem i den glatte overflade garnet strikker op.

Af klassiske modeller er det den helt almindelige cardigan med små tvists, der er den helt store vinder. Rigtig mange steder er de gamle opskrifter fra begyndelsen og midten af 1900tallet blevet fundet frem igen og har fået en plads i modebilleder. Den lækre og tynde merino er et oplagt valg til netop disse modeller, ikke kun fordi den strikkes så fint op, men også fordi farveudvalget er så smukt.

På samme måde fungerer garnet også perfekt til små accessories som huer, pandebånd og handsker, der gerne må være feminine og lette i deres udtryk mens de stadig tjener deres formål, som er at holde hænder og hoved varmt i vinterkulden.

I det hele taget er den klassiske merino et sikkert og godt valg til næsten alt, hvad du kunne tænke dig at slå op til.

Se alle kvaliteterne fra Hjertegarn her

Author

Comments are closed.