Rigtig mange af vores kunder spørger os hvad indfarvning af garn betyder og det synes vi naturligvis kræver en forklaring.

Indfarvning er den proces hvorved det rå garn bliver farvet til en af de mange farver som en kvalitet leveres i. Det betyder at når vores producenter udvikler og farver garnet så gøres det i batch eller store dele om man vil.

Indfarvningen er derfor ens for hele denne batch. Det kan f.eks. være 1 tons af en Rosa farve. Herefter leveres garnet til producentens lager og sælges videre til alle forhandlerne. Jo større en forhandler eller jo flere kunder producenten har jo hurtigere går salget naturligvis af garnet og næste batch ankommer til lageret.

Det nye batch har samme farvekode, men indfarvningen er ofte forskellig fordi selve processen aldrig kan gentages 100% hver gang. Dels er ulden forskellig fra gang til gang og dels spiller temperaturer og mange andre faktorer ind. Dette gør at den Rosa farve der kommer på lager næste gang måske ikke ligner helt den vi havde sidste gang.

Vi får ca. 250 kg. Garn leveret hver uge fra vores forskellige forhandlere. Det lyder måske af meget, men hvis 1000 andre garn forretninger verden over også køber fra producenten så holder 1000 kg. ikke længe i hver farve og deraf har vi problematikken omkring indfarvning.

Hvordan ser jeg hvilken indfarvning garnet har?

På alle garner står der en masse oplysninger på bandarolen. Et af dem er far

vekoden for garnet. Det kan være forskelligt fra producent til producent, men generelt er de enige om at farvekoden står til venstre og indfarvningen til højre. Du kan se på billedet her hvor hvordan det ser ud på f.eks. Drops Garn.

På alle garner står der enten Dyelot, ID eller andre betegnelser for indfarvningen. Til venstre ser du farvekoden, der her er 57 på vores bomuldsgarn, Paris. Det vil sige at du nemt kan finde selve farven igen. Det er indfarvningen der her kan varierer fra gang til gang og den du skal holde øje med. også når du selv plukker garnet fra vores hylder. Vi sender dig ALTID samme indfarvning. Hvis ikke vi kan leverer samme indfarvning, så vil du få besked om det via vores shop system, som mange allerede kender. Betyder indfarvningen ikke noget for dig fordi du har købt til mange små projekter så ring og snak med os.

Betyder indfarvningen noget for mit strikke eller hækleprojekt?

Ikke nødvendigvis.

Det er sådan at du ved glatstrik meget nemt kommer til at se en anden indfarvning, hvis du skiller på midten af f.eks. forstykket.

Hvis du strikker mønster strik, så betyder det ikke nær så meget, men det er det er altid en smagssag. Er du i tvivl kan du altid komme i butikken med dit strikketøj og se om forskellen er stor eller ikke til at se.

Der er altid nogle farver hvor det sjældent betyder noget. Sort er som regel sort og det samme gælder for naturfarverne, som sjældent varierer særligt i indfarvningen.

De mere farverige farver, kan dog være en udfordring.

Hvad råder i så til når jeg vil være sikker på indfarvningen?

Vi råder altid til at du køber til dit fulde projekt fra start. Mange vil gerne købe lidt garnnøgler ad gangen, men det kan hurtig komme til at give problemer hvis der går for længe mellem dine køb.

Hvis du er i tvivl om hvor mange nøgler du skal bruge, fordi du enten strikker/hækler lidt løsere eller strammere end hvad opskriften måske har af strikke/hæklefasthed, så anbefaler vi at du køber 1-2 nøgler mere end hvad opskriften siger.

Hvad med strikke eller hæklekits?

Her er det samme problematik med at have for lidt eller for meget garn og dermed samme indfarvning. Der er ingen der kender din strikke eller hækleteknik bedre end dig, så du ved bedst om et enkelt nøgle mere vil afhjælpe problemet.

Alle strikker forskelligt og særligt designere kan have andre fastheder end hvad garnet siger. Hvis du rammer 100% samme fasthed så vil der være nok garn i forhold til opskrifterne. Rammer du bare 5% ved siden af, ja så kan du komme til at mangle garn hvis en opskrift bruger selv den sidste meter. Det er dog sjældent at det er sådan.

Kan jeg købe en gammel indfarvning hos jer?

Både ja og nej. Når vi får nyt garn hjem lægges det altid foran det gamle. Det er både lettere for os selv når vi skal tage 18 nøgler fra til dig samtidig med at du, hvis du er heldig kan ringe og spørge efter en indfarvning, som du har købt tidligere, da de ligger bag ved det nye der kommer hjem.

Author

Comments are closed.

Gratis inspiration og Tilbud

Modtag vores gratis inspiration, opskrifter, tilbud, rabatter og gavekort direkte i din indbakke.

Kampagner med store besparelser

Du er tilmeldt og vil snart modtage nyt fra filato.dk

Gratis inspiration og Tilbud

Modtag vores gratis inspiration, opskrifter, tilbud, rabatter direkte i din indbakke.

Du er tilmeldt og vil snart modtage nyt fra filato.dk